Venstrefløjen, de mange orienteringer og den nye orden

Abstract

Venstreorientering er i en årrække blevet udfordret af en ny form for højreorientering, der påberåber sig at tale ’den lille mands’ sag imod et system bestående af en i et vist omfang venstreorienteret kulturelite. Venstreorienterede har i længere tid haft svært ved at udpege en fjende, som skal modarbejdes – i hvert fald en fjende, som det har været muligt at skabe en bred opbakning bag, at bekæmpe. Kort sagt har venstreorienterede haft svært ved at etablere et projekt, som de mennesker, venstreorienterede selv mener at repræsentere bedst, har fundet sympati for. Alt i mens denne udvikling har indfundet sig, har de venstreorienterede haft travlt med at beskylde ’det nye højre’ for at være udtryk for alverdens dårligheder i form af populisme, kynisme, fremmedfjendskhed, inhumanitet, intolerance, indelukkethed etc.

I projektet her analyseres dagens venstreorientering med kritiske briller for at finde frem til, hvordan den har forandret sig, hvilke grænsedragninger den bygger på, og hvilken betydning dette har for højre-venstre-aksen. Teoretisk arbejdes der med en ramme, der er bygget op omkring en operationel sammenkobling af Erneste Laclau & Chantal Mouffes diskursteori og George Lakoff og Mark Johnsons orienteringsmetaforteori. Denne ramme bruges til at analysere på et bredt udsnit af tidens venstreorienterede, der i vid udstrækning overskrider både partiskel og andre formelle rammer.

Projektet konkluderer, at dagens ’post-nye venstreorientering’ er forandret på en række punkter både i forholdet til orienteringsmetaforsammensætning- og indhold, og at venstreorienterede derfor ikke kan fraskrive sig et ansvar for egen situation, som synes at være mere en blot et kynisk og strategisk ”spin-nummer” fra ’det nye højre’.