Japans rolle i den nordøstasiatiske region

Abstract

I dette projekt behandles hvorvidt de strukturelle forhold i den nordøstasiatiske region muliggør eller begrænser Japans realisering af deres egen italesættelse af, at ville indtage en position som aktiv stormagt. Dette bliver diskuteret ud fra strukturelle teorier, som Kenneth Waltz’ teori om magtbalance samt Barry Buzan og Ole Wævers Regional Security Complex Theory (RSCT), der opstiller regionale sikkerhedskomplekser, hvori Japan placeres. Disse teorier bliver sat i samspil med aktørpræget teorier som ’sikkerhedsliggørelse’ og John M. Hobson’s ’aktør-evne’. Samtidig udformer vi en tekstanalyse af offentlige japanske dokumenter, for at belyse ændringen af Japans italesætteler af deres ønske om, at opnå mere indflydelse internationalt. Endeligt bliver analysen af sikkerhedskomplekset i Nordøstasien sammenholdt med tekstanalysen, hvorved Japans realisering diskuteres.